Fysio Pilates

Pilates er skånsom og effektiv styrketræning for hele kroppen med fokus på bækkenbund, mave- og rygmuskler. Vi har hold for alle aldre og niveauer med max. 7 deltagere pr. hold, så du får mest muligt ud af timen. Holdende undervises af en af vores kompetente fysioterapeuter, som kan guide dig og sikre, at øvelserne laves rigtigt.

Vores hold

Fysio Pilates begynder:
På vores begynderhold introduceres du grundigt til Pilates af en af vores dygtige instruktører.

Fysio Pilates øvede 1: 
Når du har lært grundprincipperne inden for Pilates, kan du fortsætte på et øvet hold.

Fysio Pilates øvede 2: 
Du kan blive ved med at træne efter Pilates-metoden, fordi kombinationen af øvelser hele tiden varieres.

Fysio Pilates Reformer: 
Pilates Reformer er til dig, der gerne vil have det optimale ud af hver enkelt øvelse.

Fysio Pilates osteoporose knogleskørhed:
Pilates osteoporose er et forløb tilrettelagt for dig, der vil have de bedste betingelser for en god livskvalitet på trods af osteoporose. Pilates udgør grundtræningen men forløbet indeholder også praktiske hverdagsøvelser, information og rådgivning om idræt. 

Se videoer med Pilatesøvelser på vores YouTube-playliste her.

Vilkår og betingelser

  • Klippekort købes via klinikken, mail eller ring til os (klippekort kan faktureres, købes på kort eller kontant). 1 lektion svarer til ét klip - se udvalg af klippekort her på siden. Et 'klippekort til holdtræning 55 min.' kan anvendes til alle hold af 55 minutters varighed (med undtagelse af efterfødselsgymnastik).
  • Ved aflysning af lektionen får alle direkte besked pr. sms.
  • Online afmelding kan ske indtil 24 timer før den aktuelle lektion.
  • Der er løbende optag på alle hold.

Nyheder

Find vej

Fysioterapi og Træningsklinik
Godthåbsvej 58A
2000 Frederiksberg
(Hjørnet af Godthåbsvej og Ærøvej) 

Fysioterapi og Træningsklinik
Frederiksberg Hallerne
Jens Jessensvej 20
2000 Frederiksberg

Skriv til os her

Webdesign - Mediestorm ApS